Flex air stall

FLEKSIBLE SENGEBØJLER MED LUFT

Flex air stall

Vores velkendte fleksible sengebøjle, Flex Stall, har nu fået integreret lufttilførsel, der skaber en kontinuerlig strøm af frisk luft udefra og direkte ind i sengebåsen. Med en 45 graders vinkel pustes der frisk luft fra det øverste rør af sengebøjlen, ned på koen og skaber et ideelt miljø, der sikrer koens komfort og trivsel.

Hvorfor vælge ventilation i sengebåsen?

Mange mælkeproducenter oplever varmestress hos køer om sommeren, hvilket kan reducere ydelsen. Køer trives bedst mellem 5-18°C, men tegn på stress ses allerede ved 20°C. Varmestress får køer til at søge områder med mest luftgennemstrømning, hvilket øger trafik i stalden, stress og risiko for klov- og yversygdomme samt lavere mælkeydelse.

Flex Air Stall mindsker varmestress ved at tilbyde køerne et køligt og komfortabelt hvileområde. Det sikrer optimal hvile og drøvtygning, hvilket fremmer både sundhed og mælkeproduktion.

Hvordan virker det?

I mange stalde kan det være en udfordring at udskifte den stillestående luft i og omkring sengebåsene. Flex Air Stall systemet fører frisk luft udefra, ind i stalden, og direkte ned i sengebåsen. Dette sker ved hjælp af en motordrevet blæser, der trækker luften ind i en tube, som er forbundet til hver sengebås.

Hvad er forskellen?

Når den friske luft føres udefra og direkte ned i sengebåsen, vil det give koen en større lyst til at lægge sig, også på de varme dage. Mange staldblæsere i dag giver mest ventilation oppe i højderne eller i de åbne arealer, hvorfor koen ofte vil blive stående, fremfor at lægge sig, da koen vil søge mod den friske luft. Flex Air Stall sørger for frisk luft, der hvor dine køer har mest brug for det – netop i sengebåsen, hvor den hovedsagelige del af mælkeproduktionen foregår. Med hjælp fra blæsere, som tilsluttes udenfor din stald, vil koen tilføres frisk luft i hele sin liggetid. 

Hold dine køer raske og rolige i varmen

Med Flex Air Stall får køerne optimal ventilation og velvære på varme dage. Flex Stall-systemet sikrer korrekt ko-trafik og placering i sengen uden stress, mens ventilation i sengebåsen skaber det ideelle hvilemiljø. Mindre stress giver bedre hvile, stærkere immunforsvar og øget mælkeproduktion.

Flere muligheder i samme unikke produkt

Flex Air Stall har samme store fleksibilitet i tilpasning til både størrelser og racer, som allerede er kendt fra Flex Stall. Inventaret indstilles, så det passer til dyrene, så man har mulighed for at udnytte potentialet af det fleksible inventar til fulde, samtidigt med at koen får frisk luft via det tilsluttede ventilationssystem. På denne måde undgår man risikoen for trykninger eller skader på koen, imens man reducerer risikoen for sygdomme og ydelsestab, som følge af varmestress hos koen.

varmestress kan påvirke køernes reproduktion negativt

Varmestress hos køer kan have fatale konsekvenser. De fleste forbinder varmestress med yverbetændelse og ydelsestab, men der er meget mere i det, end blot ”her og nu”-oplevelserne.

En ko, som, under sin drægtighed, udsættes for varmestress, kan påvirke sit afkom i flere generationer efterfølgende. Varmestress har en negativ virkning på udviklingen af fosteret, hvor det især er udviklingen af immunsystemet der svækkes. Hvis kalvens immunsystem ikke udvikles korrekt, vil kalven være mere modtagelig overfor sygdomme og dette kan på sigt resultere i en generelt nedsat livsproduktion.

BROSZURA 2026

Se også

Flex Stall

Fleksible sengebøjler

Flex Feed

Fleksibelt foderforværk

Cowsy breeze

Tubeventilationssystem

Latex Soft CHY

Skrå komfortmadras

Contact

[Product Placeholder Contact Form]